Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Nyt og presse > Nyheder > Den nye anstalt i Nuuk toner frem

Den nye anstalt i Nuuk toner frem

Nov 26, 2018

Den nye anstalt i Nuuk er den første i Grønland med et lukket afsnit. Den forventes at åbne i foråret 2019. Naturen er tænkt ind som resocialiserende element i arkitekturen og kunsten på den nye anstalt.

Anstalten kan sektioneres, så der kan sidde helt ned til fire i en boenhed. Anstalten kan sektioneres, så der kan sidde helt ned til fire i en boenhed.

Den nye anstalt i Nuuk er den første i Grønland med et lukket afsnit. Den forventes at åbne i foråret 2019. Naturen er tænkt ind som resocialiserende element i arkitekturen og kunsten på den nye anstalt.

Lidt uden for hovedstaden Nuuk er Grønlands nye anstalt snart ved at være klar til at tage imod indsatte. Anstalten bliver den første i Grønland med lukkede pladser til afsonere, der er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet, som indtil videre har afsonet i Herstedvester Fængsel i Danmark. Den lukkede del af anstalten vil være sikret med ringmur, hegn og alarmer. Anstalten åbner i foråret 2019.

”Muren, der omkranser den lukkede del af anstalten, bliver et meget synligt bevis på, at vi også i Grønland indespærrer borgere. Muren vil minde os om anstalternes formål på en anden måde end vi er vant til. Det er jo ikke nyt for Grønland at huse forvaringsdømte og varetægtsfængslede. Der sidder allerede adskillige forvaringsdømte og varetægtsfængslede rundt omkring i landet. Men de er placeret i åbne anstalter -uden mur,” fortæller direktør for Kriminalforsorgen i Grønland Naaja Hjelholt Nathanielsen.

Ud over det højteknologiske sikringsanlæg er færdselsvejene og oversigtsforholdene i anstalten også lavet med fokus på de indsatte og ansattes sikkerhed. Det er muligt at inddele afdelingerne i mindre enheder, således at man kan øge sikkerheden omkring bestemte indsatte.

Kriminalforsorgen i Grønland arbejder med lige dele sikkerhed og resocialisering og begge elementer er i fokus i byggeriet.

Derfor kommer der også faciliteter til beskæftigelse såsom arbejde, uddannelse og behandling. Derudover vil der blandt andet være et bibliotek, kirkerum, en gymnastiksal og en udendørs fodboldbane til fritidsbeskæftigelse for de indsatte.

I alt bliver der 76 pladser, herunder 40 lukkede pladser, 24 åbne/halvåbne pladser og 12 udslusningspladser. Den nye anstalt kommer derfor også til at erstatte den nuværende åbne anstalt i Nuuk.

Kontrasten mellem det barske og skønheden
Den nye anstalt i Nuuk er tegnet af arkitektfirmaerne Friis & Moltke og Schmidt Hammer Lassen i samarbejde med ingeniørfirmaet Rambøll/Rambøll Grønland, og byggeriet udføres hovedsageligt af forskellige lokale entreprenører fra Nuuk. Arkitekturen tager udgangspunkt i Grønlands barske, men smukke natur.

Den lukkede del af anstalten er omkranset af en fem meter høj ringmur, som er udsmykket med kunst af Aka Høegh.

”Arkitekturen inddrager den omkringliggende natur. Naturen i Grønland er dramatisk, men på en stille måde. Der er store bjerge, men de er også fredsommelige og føjelige. Bygningen står i kontrast til landskabet, men samtidig falder den også i med naturen. Eksempelvis er farverne på anstalten inspireret af farverne fra mos og lav, som man kan finde ude i naturen,” fortæller arkitekt Preben Christensen fra Friis & Moltke.

Anstalten er designet ud fra filosofien om, at de fysiske omgivelser spiller en væsentlig rolle for menneskers adfærd og mentale helbred. Det specielle ved anstalten i Nuuk er, at selvom en fem meter høj mur omkranser anstalten, er der stadig udsigt til fjorden fra cellevinduet og fra panoramavinduerne i fællesarealerne. Den æstetiske udsigt trækker naturen helt ind i anstalten. Det skal blandt andet bidrage til at afværge fysisk og psykisk vold i anstalten til gavn for både indsatte og personale.

I anstalten er vinduerne tykke, toiletrulleholderne er selvmordssikrede, og dørkarmene er rundet af, så man ikke kan skade sig på skarpe kanter.

”Når man sidder i sin celle, kan man se ud over muren. Det kan bidrage til, at man kan lade tankerne flyde, man kan kigge ud af vinduet. Mentalt kan man komme lidt væk fra anstalten. Anstalten er bygget, så man fra cellen kan se udad, men ikke indad mod de andre celler,” siger Preben Christensen.

”Vi kan som arkitekter bidrage med, at man kan sidde og kigge ud og drømme sig væk. Men når man kommer ind i en anstalt, så er det jo skidt. Det er ikke rart at være indespærret, uanset udsigten fra cellen. Vi kan skabe nogle rammer for resocialisering, men når alt kommer til alt, er det de ansatte på anstalten, som har opgaven at skabe et miljø, der bidrager til en god resocialisering. Her kan arkitekturen kun give rammerne for dette vigtige arbejde,” siger Preben Christensen.

Kunsten at resocialisere
Et kendt grønlandsk sagn siger, at når inuitterne havde begået ugerninger, udeblev fangsten, fordi Havets Moder som straf samlede alle fangstdyrene i sit hår. Fangersamfundets shaman måtte derfor rejse ned til moderen på havets bund for at rede hendes hår fri for menneskenes smuds, for derved at sætte fangstdyrene fri.

”Den indsatte med indblik i grønlandsk mytologi vil kunne finde associationer til håret fra Havets Moder på væggen i gymnastiksalen på anstalten,” fortæller billedkunstneren Julie Edel Hardenberg.