Tilsyn

De fleste dømte, som Kriminalforsorgen har ansvar for, er uden for fængslerne. De er for eksempel idømt samfundstjeneste eller behandling eller prøveløsladt fra en fængselsdom. Det er Kriminalforsorgen i Frihed - forkortet til KiF - der står for tilsyn og opfølgning med disse dømte.

Tilsyn af KiF er en betingelse, hvis man

  • er idømt visse betingede domme
  • er idømt samfundstjeneste
  • er prøveløsladt fra en fængselsstraf, og der er behov for tilsyn
  • er betinget benådet
  • er idømt dom til psykiatrisk behandling

KiF spiller en stor rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde, f.eks. i samarbejdet med skoler og politi. Det er også KiF, der har ansvar for de personundersøgelser, der finder sted i forbindelse med en straffesag.

Et tilsyn skal være med til at forhindre, at den dømte igen begår kriminalitet. Derfor betyder tilsyn både støtte til klienten og kontrol med, at han eller hun overholder tilsynets betingelser. Hvis man ikke overholder vilkårene, kan den betingede dom blive ændret til en fængselsstraf, eller en prøveløsladt kan blive genindsat i fængslet for at afsone resten af sin straf.

Tilsyn er hjælp til selvhjælp

Når tilsynet begynder, udarbejder kriminalforsorgen en vurdering af, hvor stor en risiko der er for, at den dømte falder tilbage til kriminalitet og af, hvilke områder der skal fokuseres på for at undgå, at det sker. Denne vurdering bruges også til at bestemme, hvor ofte den dømte skal møde til tilsynssamtaler.

Den tilsynsførende kan tilbyde hjælp og støtte, så de dømte kan forbedre deres situation – en slags ”hjælp til selvhjælp”. Målet er, at klienten skaber så gode rammer for sit liv som muligt under tilsynet. Den tilsynsførende kan ikke bevilge penge.

Særvilkår stiller krav

Nogle dømte skal opfylde særlige vilkår eller krav i forbindelse med deres tilsyn. Det kan f.eks. være misbrugere, der skal gå i behandling for deres misbrug, eller en ung, der skal følge en planlagt uddannelsesplan.

Målet med både tilsyn og særvilkår er at støtte den dømte i at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Den dømte og den tilsynsførende socialrådgiver udarbejder sammen en risiko- og behovsvurdering (LS/RNR) og en handleplan, der konkret beskriver den dømtes behov for forandring, målene for det, og hvad der skal ske i løbet af tilsynsperioden.