Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Straf > Fængsel > Varetægt > Her kan man få hjælp

Her kan man få hjælp

Personalet kan hjælpe med de jobmæssige og personlige problemer, der opstår i forbindelse med en varetægtsfængsling. Man får i løbet af de første to uger af varetægten besøg af en socialrådgiver fra Kriminalforsorgen i Frihed, der sammen med personalet i arresthuset kan hjælpe og vejlede om bekymringer og problemer.

Personalet kan også hjælpe med kontakt til politiet, hvis der er behov for det.

Man kan få kontakt med en advokat, og i forbindelse med grundlovsforhøret skal der beskikkes en forsvarer for den anholdte.

Hjælp til pårørende

Der er flere steder, hvor pårørende kan få hjælp og støtte i forbindelse med en varetægtsfængsling:

Pårørendelinjen, hvor både voksne og børn kan ringe, også anonymt. Man kommer til at tale med en socialrådgiver fra Kriminalforsorgen. Tlf. 70 26 04 06. man-fredag 9.00-14.00 samt 19.00-21.00, søn- og helligdage 12.00-16.00.

Savn er en forening for pårørende og børn af indsatte, hvor man kan få hjælp og støtte. Se mere på foreningens hjemmeside.

Børnetelefonen kan hjælpe, hvis du har personlige problemer, hvis du bliver mobbet, eller hvis du bare har brug for at tale med en voksen. Tlf. 11 61 11 (døgnåbent).