Varetægt

Man kan blive varetægtsfængslet, hvis man er mistænkt for en kriminel handling, men endnu ikke dømt.

Det er domstolen, der beslutter, om man skal varetægtsfængsles. Det kan for eksempel ske, hvis man er mistænkt for forhold, der kan give fængselsstraf på halvandet år eller mere, eller hvis der er høj risiko for, at man vil lægge hindringer for efterforskningen.

Dommeren skal sætte en frist for varetægtsfængslingens længde. Denne frist skal være så kort som mulig og må ikke være på mere end fire uger. Retten kan forlænge en varetægtsfængsling. Forlængelse skal ske i et retsmøde og kan højst ske for fire uger ad gangen. Politiet kan altid løslade en person, der er varetægtsfængslet – også inden fristens udløb.

Varetægtsfængsling foregår i et arresthus eller en arrestafdeling i et fængsel. Der er en høj grad af kontrol med varetægtsfængslede. Telefonsamtaler er kun muligt i særlige tilfælde, og der gives sjældent tilladelse til udgang. Retten kan bestemme, at man skal være isoleret fra de øvrige indsatte under varetægtsfængslingen.

Den indsatte kan modtage besøg uden kontrol, medmindre politiet eller arresthuset har forbudt det. Besøgende skal først godkendes og bestille tid. Besøg kan ske, så ofte det er praktisk muligt. Er man isoleret, skal man så vidt muligt have tilladelse til mindst en times besøg om ugen. Man har altid ret til ukontrolleret besøg fra sin beskikkede forsvarer.

Læs om, hvordan kriminalforsorgen arbejder med resocialiserende indsatser for at hjælpe dømte videre til et liv uden kriminalitet.