Kriminalforsorgen > Straf > Fængsel

Fængsel

Kriminalforsorgen står for driften af arresthuse, åbne og lukkede fængsler. Arresthusene er for varetægtsfængslede, som endnu ikke er dømt, mens fængslerne er for dømte. I praksis er der dog arrestafdelinger i flere fængsler, ligesom et antal dømte afsoner i arresthuse.

De lukkede fængsler har en høj grad af sikkerhed og kontrol. I åbne fængsler kan der være mulighed for at arbejde eller tage uddannelse uden for fængslet, men også her er der klare grænser for ens handlefrihed. Det er straffens længde og kriminalitetens art, der bestemmer, om man kommer i lukket eller åbent fængsel. Den endelige beslutning tages af Kriminalforsorgen.

En fængselsstraf betyder, at man bliver berøvet sin bevægelsesfrihed. Det er selve frihedsberøvelsen, der er straffen i det danske retssystem. Den dømte mister ikke sine almindelige borgerrettigheder under frihedsberøvelse, men kan fortsat stemme til valg, bruge sin ytringsfrihed osv.

Fremtid uden kriminalitet

Kriminalforsorgen ønsker, at kontrollen af de indsatte skal gå hånd i hånd med en indsats for at gøre dem i stand til at klare livet uden for fængslet, når de har udstået deres straf eller varetægtsfængsling.

Det betyder, at forholdene i fængslet så vidt muligt skal afspejle forholdene i samfundet udenfor – inden for de grænser, som hensynet til sikkerhed og hensynet til det omgivende samfund sætter. De indsatte skal gerne bevare kontakten til samfundet og til familien, så de har nogen og noget at komme ud til. De skal også så vidt muligt selv sørge for at tage ansvar for dagligdagens gøremål i stedet for at betjene sig af den såkaldte hotel- og servicefunktion, som traditionelt har været et integreret led i et fængselsophold.

Her kan du finde oplysninger om alle fængsler og andre institutioner.

Det er vigtigt for indsatte at bevare kontakten til familien, så de har nogen at komme ud til igen.