Gå til indhold

Kværndrup Udslusningsfængsel

Billede af Pension Kværndrup

På Kværndrup Udslusningsfængsel er der plads til 19 beboere, som afsoner den sidste del af deres straf. Beboerne bor på enkeltmandsstuer. På udslusningsfængslet har man selvforplejning og betaler husleje.

Kværndrup Udslusningsfængsel fungerer primært som efterbehandlings- og udslusningsfængsel for tidligere misbrugere. De fleste beboere har gennemført primær misbrugsbehandling under deres ophold i fængslerne, og der tilbydes misbrugsefterbehandling leveret af ekstern leverandør.

Udslusningsfængslet er bemandet med socialpædagoger, socialrådgiver og fængselsbetjente.

Udslusningsfængslet ligger i gå-afstand til Kværndrup, hvor der er tog- og busforbindelse til Odense og Svendborg.

Kværndrup Udslusningsfængsel hører under Kriminalforsorgen Vest. Du kan finde mere information om kriminalforsorgens organisering på siden struktur.

Man skal have besøgstilladelse, før man kan komme på besøg på udslusningsfængslet.

Det er den indsatte selv, som sender besøgsanmodningen ud til de pårørende, som ønskes besøg af.

Besøgstider er efter kl. 14 på hverdage og hele dagen i weekenden.