Områdekontoret i Ringsted

Kriminalforsorgen har inddelt landet i fire områder med hvert sit områdekontor: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark samt Midt- og Nordjylland. Områderne består af både fængsler, arrester, pensioner og KiF-afdelinger, og områdekontorerne leder og styrer driften af alle institutioner i området.
Hvert områdekontor har et ledelsessekretariat, en klientsagsbehandlingsenhed, en HR-enhed, en økonomienhed, en resocialiseringsenhed, en sundhedsenhed og en sikkerhedsenhed. Områdekontoret har ansvaret for styring, controlling og kvalitetssikring af institutionernes indsatser. Områdekontoret prioriterer og koordinerer områdets samlede ressourcer.
Kriminalforsorgen Sjælland har områdekontor i Ringsted. Kriminalforsorgen Sjælland har John Vestergaard som fg. direktør og omfatter:
- Institution Herstedvester
- Institution Jyderup
- Institution Midt- og Vestsjælland
- Institution Sydsjælland og Lolland-Falster
- Institution Storstrøm