Gå til indhold

Kragskovhede Fængsel

Luftfoto af Kragskovhede Fængsel

OBS: Læs mere om kriminalforsorgens tiltag i forbindelse med indsatsen mod COVID-19 her.

Kragskovhede Fængsel er et åbent fængsel med 161 åbne pladser. Derudover er der et lukket afsnit med 50 pladser. De indsatte er mandlige fængselsdømte fra hele landet, men de fleste kommer fra Nord- og Midtjylland. Der sker mellem 850 og 900 indsættelser om året.

Fængslet ligger i et naturområde mellem Frederikshavn og Skagen. Fængslets medarbejdere har mange forskellige fagligheder: Fængselsbetjente, håndværkere, socialrådgivere, lærere, sygeplejersker m.v.

Kragskovhede Fængsel er en del af Institution Vendsyssel, der også omfatter Pension Hammer Bakker. Institutionschefen er Lene Theilgaard.

Læs Tilsynsrapport for Kragskovhede Fængsel og Resumé af påbud.

Læs Undervisningsmiljøvurdering og handleplan for Kragskovhede Fængsel.

Der er mulighed for at arbejde med landbrug, kvægbrug- og skovbrug, produktion af trævarer, bygningsvedligehold, rengøring og montage.

Kragskovhedes produktioner sælger følgende til både virksomheder og private:

Træværksted
Træværkstedet er udstyret med en maskinpark fortrinsvis beregnet til massivtræs-forarbejdning, men har også pladesav og bredbåndspudser. Værkstedet har malekabine.
Kragskovhedes træværksted tilbyder:

  • Forarbejdning af træ og plader
  • Fremstilling af alt fra vinduer til møbler
  • Sprøjtemaling og lakering med vandbaserede produkter

Kontakt for tilbud: Telefon 72553034 eller mail kragskovhede.faengsel@krfo.dk

Montageværksted
Kragskovhedes montageværksted tilbyder alt inden for småproduktion:

  • Ompakning – kontrol af produkter
  • Påsætning af labels – stregkoder mv.
  • Posepak – pakning i æsker
  • Sorteringsopgaver mv.
  • Samleopgaver – små produktion
  • Folieringsopgaver

Kontakt for tilbud: Telefon 72553052 eller mail kragskovhede.faengsel@krfo.dk

Skovbrug
Kragskovhedes skovbrug tilbyder:

  • Brænde i nåletræ , der er savet og kløvet i 25-30 centimeters længde
  • Shelter, der er udført af solid ramme og beklædt med kalmarbrædder
  • Kalmarbrædder der er 25mm.tykke sælges pr. meter

Kontakt for tilbud: Telefon 30451822 eller mail kragskovhede.faengsel@krfo.dk

 

De indsatte kan påbegynde eller fortsætte en faglig uddannelse (EUD) inden for malerfaget. Der gennemføres løbende AMU-undervisning i forskellige arbejdsmarkedsrelevante discipliner.

Der er også mulighed for at deltage i enten fuldtids- eller deltidsundervisning i følgende:

  • AVU-fag: Dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og IT på Basis/G og F-E-D niveau.
  • FVU-fag: Læsning og matematik
  • Desuden vil det være muligt at deltage i fjernundervisning på C-A niveau.

Der er mulighed for ambulant behandling mod misbrugsproblemer. I åbent afsnit er der desuden mulighed for døgnbehandling mod forskellige former for misbrug.

Behandlingen er finansieret af satspuljemidler og leveres af den private behandlingsinstitution Hjulsøgård Fonden.

Besøgstilladelse

Før du kan bestille tid, skal du ansøge om tilladelse til besøg. Ansøgningen skal være udfyldt tydeligt og underskrevet.

Ansøgningen kan returneres til fængslets mailadresse.

Tidsbestilling

Mandag-fredag: kl. 17.00-18.00 på tlf. 7255 2900.

Besøgstider

Åben afdeling:
Hverdage: kl. 16.00-19.00
Weekend og helligdage: kl. 8.30-10.30 og 14.30-18.30

Lukket afsnit:
Mandag, onsdag og fredag: kl. 16.00–19.00.
Tirsdag og torsdag: lukket
Weekend og helligdage  kl. 8.30–10.30,  13.30–15.30, 16.00–18.00.

På lukket afdeling kan den indsatte ringe til ti godkendte personer. Man kan ikke modtage opkald udefra.

Hent ansøgning om ringetilladelse

Hvis du vil sende penge til en indsat, skal du indbetale på konto i Danske Bank: Reg.nummer 0216, kontonummer 4069142583.

Du skal opgive tilstrækkelige oplysninger til at identificere modtageren korrekt. Som minimum skal du anføre vedkommendes fulde navn samt cpr-nummer.

Kragskovhede Fængsel har 211 pladser. Der bliver indsat 800 personer om året.

Luftfoto af Kragskovhede Fængsel
161 åbne pladser
50 lukkede pladser
800 indsættelser om året