Gå til indhold

KiF Næstved

Billede af KiF Næstved

Kriminalforsorgen i Frihed – forkortet KiF – står primært for at føre tilsyn med betinget dømte, prøveløsladte, behandlingsdømte og klienter i samfundstjeneste. KiF udarbejder også personundersøgelser til retten.

KiF-Næstved forvalter desuden  fodlænkeordningen i Region Sjælland.

KiF-Næstved har til huse i et gammelt korn- og foderstofmagasin i Næstved by, hvor en del af den kommunale forvaltning tidligere lå.

KiF Næstved dækker kommunerne Næstved, Vordingborg, Faxe, Guldborgsund, Lolland, Sorø og Slagelse, og hører under Kriminalforsorgen Øst. Du kan finde mere information om kriminalforsorgens organisering på siden struktur.

Åbningstider

Mandag til onsdag: kl. 9.00-15.00
Torsdag: kl. 9.00-18.00
Fredag: kl. 9.00-13.00

KiF Næstved har i gennemsnit tilsyn med ca. 730 personer og ca. 60 personer i fodlænke. Hvert år udarbejder afdelingen cirka 2.000 personundersøgelser.

KiF Næstved har 45 medarbejdere; flest socialrådgivere, men også administrativt personale og en enkelt fængselsbetjent. Socialrådgiverne yder også bistand til de indsatte i arresthusene i Sydsjælland og på Lolland-Falster.

730 personer i tilsyn
60 personer i elektronisk fodlænke
2000 personundersøgelser om året