Kalundborg Arrest
OBS: Læs mere om kriminalforsorgens tiltag i forbindelse med indsatsen mod COVID-19 her.
Kalundborg Arrest har 15 pladser, heraf de fire på dobbeltceller. Arresten modtager anholdte fra hele Sjælland.
Kalundborg Arrest er bygget i 1854 og ligger centralt i den gamle bydel.
De indsatte kan arbejde på cellen med forskelligt montagearbejde. Der er desuden misbrugsbehandling to gange ugentligt samt undervisning i matematik, dansk og historie to gange ugentligt.
Arresten har et gårdtursareal, hvor de indsatte kan få frisk luft. Det er forsynet med motionsredskaber til kredsløbstræning og et bordtennisbord.
Kalundborg Arrest hører under Institution Midt- og Vestsjælland, som også omfatter Roskilde Arrest, KiF Roskilde, Køge Arrest, Holbæk Arrest, Ringsted Arrest og Pension Avedøre. Institutionschefen er Peter Rask.
Besøg
Arresten har et besøgsrum, hvor der er tekøkken og legetøj til børn.
Tidsbestilling: tlf. 7255 8160
Besøgstider:
Almindeligt besøg: Dagligt kl. 14.00-20.00
Besøg med kontrol: Dagligt 9.00-14.00
Afbud: tlf. 7255 8160
Overførsel af penge til indsat
Hvis du vil indbetale penge til en indsat, skal du bruge kriminalforsorgens indbetalingsløsning.