Gå til indhold

Horserød Fængsel

Billede af Horserød Fængsel

Horserød er et åbent fængsel med 271 pladser herunder 31 arrestpladser.

Fængslet modtager mandlige dømte fra Sjælland uden for Storkøbenhavn. Hvis der er særlige hensyn kan mandlige dømte fra København også afsone i fængslet. Der er en modtagelsesafdeling, fællesskabsafdelinger, en kontraktafdeling og en afdeling for misbrugere med både behandling og efterbehandling. Ved årsskiftet 2022/23 oprettes der også en uddannelsesafdeling.

Fængslet ligger i Gribskov nær Helsingør i naturskønne omgivelser. Fængslet blev taget i brug i 1947. Det er et barakbyggeri opført i 1917 oprindeligt til brug for russiske, tyske og østrigske krigsfanger efter 1. verdenskrig.

Horserød Fængsel hører under Kriminalforsorgen Øst. Du kan finde mere information om kriminalforsorgens organisering på siden struktur.

  • Drift og vedligeholdelse af bygninger
  • Grønne områder
  • Metalfag
  • Møbelsnedkeri
  • Montering

Nogle indsatte kan få tilladelse til at arbejde uden for fængslet.

  • Forberedende voksenundervisning (FVU)
  • Almen voksenundervisning i dansk, engelsk, matematik og edb (AVU)

Nogle indsatte har tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet.

  • Støtte og motivation til substitutionsbrugere
  • Det kognitive færdighedsprogram
  • Prison Smart
  • Anger Management (vredesprogram)

Besøgstilladelse

Før du kan bestille tid, skal du ansøge om tilladelse til besøg. Børn under 18 skal have fuldmagt fra den/dem, der har forældremyndigheden.

Fuldmagt for børn og unge 0-18 år

Tidsbestilling
Den indsatte bestiller tid til besøget.

Besøgstider
Mandag-torsdag: 15.00-20-00
Fredag: 16.00-20.00
Lør-, søn- og helligdage: 10.00-19.00

Horserød er Danmarks største åbne fængsel og kan kendes ved de røde barakbygninger.

Luftfoto af Horserød Fængsel
271 pladser
8 km fra Helsingør
7 timers besøg om ugen