Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Nyt og presse > Nyheder > Sygefraværet i kriminalforsorgen er på vej ned

Sygefraværet i kriminalforsorgen er på vej ned

Okt 31, 2018

Sygefraværet i kriminalforsorgen er inde i en positiv udvikling. Det viser de seneste tal fra kriminalforsorgen.

Tal fra kriminalforsorgen udkommer hvert kvartal. Tal fra kriminalforsorgen udkommer hvert kvartal.

Sygefraværet i kriminalforsorgen er inde i en positiv udvikling. Det viser de seneste tal fra kriminalforsorgen.

De ansattes sygefravær i kriminalforsorgen er faldet fra 2017 til 2018. Omregnet til årstal lå fraværet på 22,4 dage i gennemsnit pr. fuldtidsstilling i de første 3 kvartaler i 2017, mens det i samme periode af 2018 er faldet til 20,3 dage. Det er et fald på ca. 9 procent, mens det gennemsnitlige daglige antal indsatte i samme periode er steget med ca. 8 procent.

”Det er meget tilfredsstillende, at kriminalforsorgen har været i stand til at nedbringe sygefraværet i en periode, hvor vi samtidig oplever et stigende belægspres med flere indsatte i fængslerne. Det giver os flere hænder til rådighed, og det er stærkt tiltrængt lige nu,” siger ressourcedirektør Peter Henneberg.

”Selv om det heldigvis går den rigtige vej, har vi dog stadig et alt for højt sygefravær, og især langtidssygefravær, når man sammenligner med andre offentlige arbejdspladser. Derfor vil vi fastholde vores fokus på området i 2019 med en forøget ledelsesindsats understøttet af vores nye Taskforce Fravær,” siger Peter Henneberg.

Det samlede sygefravær i kriminalforsorgen for januar til september 2018, fordeler sig sådan i de tre kvartaler (opgjort i helårstal):

  • 1. kvartal: 22,9 gns. antal dage pr. fuldtidsstilling
  • 2. kvartal: 19,8 gns. antal dage pr. fuldtidsstilling
  • 3. kvartal: 18,2 gns. antal dage pr. fuldtidsstilling

Du kan læse om sygefravær og meget mere i Tal fra kriminalforsorgen.