Gå til indhold
Kriminalforsorgen > Om kriminalforsorgen > Nyt og presse > Nyheder > Akuttiltag i kriminalforsorgen

Akuttiltag i kriminalforsorgen

Nov 13, 2020

Kriminalforsorgen er under et stort pres. Derfor prioriterer direktør Ina Eliasen at få aktiveret hele organisationen i at finde konkrete løsninger. Det har allerede resulteret i flere akutte tiltag.

Kriminalforsorgen er under et stort pres. Derfor prioriterer direktør Ina Eliasen at få aktiveret hele organisationen i at finde konkrete løsninger. Det har allerede resulteret i flere akutte tiltag.

Kriminalforsorgen står over for nogle alvorlige udfordringer, hvor for få fængselsbetjente skal håndtere flere og mere forråede indsatte. Situationen er alvorlig, og det har blandt andet betydning for vores opgaveløsning og for arbejdsmiljøet. Derfor har kriminalforsorgens nye direktør Ina Eliasen været rundt på kriminalforsorgens tjenestesteder for at lytte til, hvad der rører sig lokalt, og hvor der kan sættes ind. Foreløbig har hun besøgt omkring 70 af de godt 80 tjenestesteder, som kriminalforsorgen har i hele landet.

”Mens vi arbejder på at løse de grundlæggende problemer med manglende fængselsbetjente og pladser, bliver vi nødt til at gøre noget her og nu for arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel. Det kan kun ske ved at inddrage hele organisationen, og derfor lægger jeg vægt på at få aktiveret medarbejderne. Det er der ideerne og løsningerne ligger,” fortæller direktør Ina Eliasen og forstsætter:

”Det, der virkelig gør indtryk, når jeg kommer rundt, er, at der trods det store pres på kriminalforsorgen, stadig er en enorm dedikation for arbejdet i vores organisation. Det betyder, at nye opgaver og måder at arbejde på gribes professionelt, når vi f.eks. skruer op for sikkerheden eller med meget kort frist skal indrette os efter nye restriktioner i forhold til COVID-19,” fortæller Ina Eliasen.

Akuttiltag og generelt fokus på arbejdsmiljø skal aflaste medarbejderne
Endelig fremhæver Ina Eliasen, at: ”Ud over massiv inddragelse af ledere, medarbejdere og de faglige organisationer i arbejdet med at finde konkrete løsninger, der kan implementeres umiddelbart, arbejdes der fortsat med at nedbringe omfanget af vold og trusler, med at nedbringe sygefraværet, med forebyggelse mod nedslidning, med rekruttering og i det hele taget massivt på at få skabt en organisation med et større overskud.”

De forhold, der har fyldt meget i medarbejdernes tilbagemeldinger er:

  • Ønske om større forudsigelighed i forhold til arbejdstid
  • Ønske om færre ”meningsløse” procedurer
  • Behov for IT, der understøtter arbejdet på tværs af institutioner
  • Udligning på tværs af landet i forhold til belægspres og presset på medarbejderne
  • Muligheder for at frigøre fængselsbetjente til deres opgaver

Derfor er første bølge af akuttiltag målrettet disse forhold, og følgende 6 initiativer iværksættes:

  • Pilotprojekt om kørsel med afsonere: Fængselsbetjente i landets fængsler bruger hver dag mange timer på vejene, når afsonere skal køres til speciallæger, møde i retten eller overføres mellem fængsler eller arrester. Derfor starter kriminalforsorgen i den kommende tid et pilotprojekt, hvor transportbetjente, der i forvejen kører med varetægtsfængslede, skal varetage dele af opgaven med at køre med afsonere. Pilotprojektet frigiver her og nu godt 8 årsværk blandt fængselsbetjentene og skal samtidigt være med til at kortlægge, hvordan en ny organisering af afsonerkørsel på sigt kan frigive ressourcer i fængslerne.
  • Tidligere låsning af vagtplaner: Fra fængselsbetjente modtager deres vagtplan, til den træder i kraft, er der i dag en relativ kort periode. Det kan være med til at udfordre nogle medarbejderes muligheder for at planlægge et forudsigeligt arbejds- og privatliv – især i en tid med rigtig mange ekstravagter. Derfor iværksættes et pilotprojekt i første kvartal 2021, hvor betjentenes vagtplaner fastlægges to uger tidligere end i dag. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet vurderes det, om fremrykningen af vagtplaner kan udbredes i hele kriminalforsorgen.
  • Dokumentationskrav ved sygefravær lettes: Sygefravær dokumenteres fortsat, men dele af dokumentationen indstilles, især i starten af et sygefraværsforløb. Det sker for at lette dokumentationskravet til lederne. Indsatsen for at nedbringe sygefraværet er uændret, og initiativet er blot et blandt mange, der skal luge ud i dokumentation og procedurer, der strengt taget kan undværes.
  • Fængselsbetjentelever allokeres til driften: 19 fængselsbetjentelever, der skulle have påbegyndt deres skolemodul i efteråret 2020, har fået deres skoleophold udskudt til januar 2021, så de i stedet kan dække vagter i fængslerne. Det er en midlertidig løsning, der skal aflaste medarbejderne i de mest trængte områder i Østdanmark i de mest pressede måneder.
  • Udligning af belægspres: Overbelægget i landets arrestsektor er en stor udfordring i hele landet, og alle steder yder medarbejderne en kæmpe indsats. Men især i Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland er den aktuelle situation omkring overbelæg særlig alvorlig. Derfor er der lavet en akutløsning med alternativ anvendelse af pladser, som betyder, at byrden af overbelægget kan udjævnes og dermed aflaste Midt- og Nordjylland.
  • Sagsbehandlingssystemet: Bemandingssituationen betyder, at flere fængselsbetjente hjælper med at tage vagter på andre fængsler og arrester mv. end deres normale arbejdssted. Derfor iværksættes en indsats, der sikrer, at betjentene har den nødvendige adgang til sagsbehandlingssystemet på de steder, hvor de forventes at tage vagter. Det skal lette betjentenes opgavevaretagelse, når de tager vagter på andre matrikler end deres normale arbejdssted.

Yderligere forslag vurderes i øjeblikket, og næste bølge af akuttiltagene forventes iværksat snarest.

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyheder på mail