Horserød – en broget 100-årig

01-05-2017

Den 1. maj er det 100 år siden de røde barakker i skoven skabte Horserød-lejren. Her har der blandt andet været krigsfanger, modstandsfolk, kommunister, jøder og politifolk, inden det blev fængsel.

Horserød – en broget 100-årig

De røde barakker i Horserød ved Helsingør er de samme som dem, der blev bygget for 100 år siden, da man under 1. Verdenskrig havde brug for et lazaret til russiske krigsfanger. I dag er det bare afsonere, der bor i dem, og sådan har det været siden 1947.

Der er ikke lige så mange barakker i dag som oprindeligt, men stilen er den samme. Så der er ikke noget at sige til, hvis de indsatte og personalet i Horserød engang imellem bliver ramt af et historisk vingesus. 

I forbindelse med jubilæet er der skrevet en bog om fængslets mangfoldige historie. ”Livet i de røde barakker 1917-2017” er skrevet af ph.d. seniorforsker Peter Fransen. Den kan købes den 16. maj, hvor fængslet inviterer til reception mellem kl. 15 og 17 for at markere 100 året.

Krigsfanger, feriebørn og modstandsfolk
Bogen har blandt andet stort fokus på de mange forskellige mennesker, der har været i Horserød, inden det blev et fængsel. Både børn, krigsfanger, kommunister, jøder, modstandsfolk og politifolk udgør en del af historien om Horserød, og derfor er bogen mere en velfærdshistorisk bog end en bog om fængselshistorie, fortæller institutionschef Lene Møller-Nielsen.

”Fængslets brogede historie er jo en del af vores DNA. Og det bliver jo mere tydeligt, når bogen udkommer,” siger hun.

Den historie kan besøgende også snuse til på det museum om lejren, der ligger på den anden side af vejen.

Fra lazaret til fængsel
Dengang i starten for 100 år siden blev 2340 russiske krigsfanger behandlet i Horserød. De kom hertil fra tyske og østrigske fangelejre. Da krigen var slut blev lejren brugt som transitlejr for krigsfanger på vej til deres hjemlande.

Fra 1920 til 1940 blev lejren brugt på lidt mere fredelig vis som blandt andet koloni for børn. Blandt andet tuberkuløse børn fra Flensborg og børn fra Berlin den friske luft.

Under 2. Verdenskrig blev barakkerne først brugt som interneringslejr for tyske flygtninge i 1940-41, for ledende kommunister fra 1941-43 og fra 1943-44 blev lejren brugt til modstandsfolk og jøder. Mange blev sendt videre til koncentrationslejre. I sommeren 1944 blev modstandsfolkene overført til Frøslevlejren.

Fra 1944-45 var dele af lejren uddannelseskaserne. I de sidste måneder af krigen var lejren igen lazaret, denne gang for tyske soldater og var til sidste flygtningelejr.

Horserød har fungeret som fængsel siden 1947.

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk