Velkommen i fængsel

17-03-2017

Kom med på besøg i Nyborg Fængsels modtageafdeling, hvor alle nyindsatte bliver screenet, så de kommer ud på de rigtige afdelinger. Her bliver de også præsenteret for de muligheder, der er, mens de er i fængsel.

Velkommen i fængsel

Morgenmødet på modtageafdelingen er lige overstået og Thordis og Marlen snakker om Amir, der skal til indsættelsessamtale hos Thordis. De kender ham fra tidligere, og er enige om, at han ikke skal på en almindelig fællesskabsafdeling.

”Jeg tror, han vil blive frosset ude. Han er for svag. Han vil blive trynet af de andre,” siger Thordis, der er socialrådgiver og casemanager på afdelingen i Nyborg Fængsel. Marlen er fængselsbetjent her.

Det første møde er vigtigt
På modtageafdelingen starter næsten alle nyindsatte deres afsoning. De er her, mens personalet finder ud af, hvilken afdeling de vil passe bedst på, hvilken type beskæftigelse de skal have, og om de eventuelt skal i misbrugsbehandling og i gang med noget programvirksomhed. De eneste, der ikke kommer forbi her, er rockere, der ikke må have fællesskab med andre end rockere. De kommer i stedet på Nyborgs særlige afdeling for rockere, hvor de gennemgår modtagelsesprocedurerne.

I dag ankommer der fire nye til afdelingen. Thordis ved ikke, hvornår de kommer, men gør sig klar til at modtage dem. Hun skal ikke selv snakke med dem før dagen efter, da den første dag går med at flytte ind på cellerne. Men når de kommer til hende, gør hun meget ud af at tage imod dem i en positiv ånd.

”Det er af afgørende betydning, at der er positiv kontakt ved første møde. Ellers kommer jeg ingen vegne med at komme med anbefalinger,” fortæller hun.

Finde den rigtige plads til dem
På almindelige afdelinger er der tid til at etablere kontakten og komme ind under huden på de indsatte, men på modtageafdelingen har de kun en uges tid til at få en fornemmelse af den indsatte. Og kontakten er vigtig for at finde den rigtige plads til dem, mens de afsoner, så de kan forlade fængslet igen uden at begå ny kriminalitet.  

”Det er mit klare indtryk, at langt de fleste gerne vil en positiv forandring. De vil væk fra det stressede liv med misbrug og kriminalitet. Mange har haft hårde opvækstvilkår og kender ikke andet end den kriminelle bane. Derfor skal vi også nogle gange passe på med vores ambitionsniveau i forhold til, hvad de skal ud til. For nogle af dem vil det være en bedrift i sig selv at komme fri af illegale stoffer og ad den vej holde sig ude af kriminalitet,” fortæller Thordis, der har mere end 25 års erfaring som socialrådgiver i Nyborg Fængsel. Modtageafdelingen blev lavet i 2015, og hun synes, at det er noget af det bedste, der er blevet lavet i nyere tid:

”Det fungerer godt. Vi kan få lov til at se dem lidt an og få fat i dem, inden de kommer ud i det store fællesskab.”

Tilbage til fængslet
Amir, som Thordis skal have til modtagelsessamtale i dag, har tidligere været indsat en del år i Nyborg Fængsel. Nu er han tilbage. Amir var på en udslusningspension og på vej til at blive prøveløsladt, da han udeblev fra pensionen. Hans søn skulle i retten, og han ville gerne være med. Det kostede ham muligheden for prøveløsladelse, og han er nu tilbage til det lukkede fængsel.

Selv om han var i en god proces, da han udeblev, og var stoffri, har Amir i mange år været kriminel og misbruger og er derfor i højrisiko for at vende tilbage til det kriminelle liv. Derfor gennemfører Thordis en såkaldt LS/RNR-samtale med ham. Den kan bruges til at vise, hvor der skal sættes ind for at forhindre tilbagefald.

Svigter sin søn igen
Thordis starter med at sige ”Velkommen tilbage” til ham. Hun beder Amir selv forklare, hvorfor han nu sidder hos hende igen.

”Min søn skulle i retten, og jeg havde lovet ham at være der. Men fordi jeg var kommet for sent hjem et par gange, ville pensionen ikke give mig udgang. Jeg havde kun 18 dage tilbage, inden jeg skulle prøveløslades, og så skete det her,” siger han beklagende og tilføjer, at han jo kun har sig selv at bebrejde.
Thordis bakker Amir op:

”Det er lidt modstridende. Du lover din søn at være der, men nu svigter du ham så igen ved at sætte din prøveløsladelse over styr. Der er hele tiden noget, der vælter os og får os ud af kurs, men vi skal lære at lade være med at handle overilet,” siger hun til ham.

De fortsætter snakken om hans misbrug og hans kommende afsoning, og bliver enige om, at han skal på en afdeling med begrænset fællesskab, hvor de andre indsatte er på Amirs alder – hvilket vil sige omkring de 40 år. De aftaler også, at han skal på ambulant misbrugsbehandling og deltage i det kognitive færdighedsprogram. Han synes, det er en god ide at komme lidt væk fra de helt unge afsonere, som det godt kan være stressende at sidde sammen med. Det ved han af erfaring.

Høj risiko for tilbagefald
Efter samtalen registrerer Thordis svarene i et skema. Resultatet viser ikke uventet, at Amir har en meget høj recidiv-risiko, men mindre han arbejder med indsatsområderne uddannelse, beskæftigelse og omgangskreds. Til gengæld er hans recidiv-risiko mindre, når man ser på parforhold og familie. For selv om han har været inde og ude af fængsler siden 1997, har hans hustru holdt fast i 22 år. Og hverken hun eller deres børn er kriminelle. Hans søn blev frikendt ved den retssag, Amir udeblev fra pensionen for at deltage i.

Thordis skal lave en afsoningsplan efter snakken med Amir, og sørger for at få reserveret plads til ham på afdeling, de har aftalt, at han skal være på.

Amir er et opdigtet navn, men personen er virkelig

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk