Regler og rettigheder

Regler og straf  m.v. 
Som indsat skal du følge de regler, der gælder i fængslet, og følge de anvisninger som personalet giver dig. Det er strafbart at flygte fra fængslet. Det er forbudt at eje, handle og indtage alkohol og narkotika. Det samme gælder medicin, der ikke er ordineret af institutionens læge. Det er også forbudt at have sin egen mobiltelefon med i fængslet.

De enkelte fængsler har derudover egne regler for, hvordan man skal forholde sig. Du kan finde reglerne på fængslets hjemmeside, få dem tilsendt eller bede personalet om dem.

Bryder du reglerne, kan det få forskellige konsekvenser, afhængigt af hvor alvorlig overtrædelsen er. Du kan

  • få en advarsel
  • få en bøde. Den må højst svare til en uges arbejdsvederlag.
  • blive sat i strafcelle. Perioden må ikke være på mere end fire uger.

Fængslet kan også ændre på dine afsoningsforhold, hvis det er nødvendigt for at forhindre flugt, vold, narkohandel eller voldsom adfærd mv. Du kan f.eks.

  • blive udelukket fra fællesskabet og placeret på en særlig afdeling i en periode
  • få frataget din ret til udgang
  • blive flyttet fra åbent til lukket fængsel.

Ro og sikkerhed  
Personalet skal sørge for, at der er ro og sikre forhold for alle i fængslet. Det gør man især ved at have god kontakt til de indsatte, så man opdager, hvis der er konflikter og problemer på vej.

Fængslerne er desuden indrettet med hegn, alarmer, kameraer og andre sikkerhedsforanstaltninger. Det skal sikre, at man hele tiden har kontrol med, at de indsatte er, hvor de skal være, og at der ikke trænger uvedkommende gæster ind udefra. Personalet har desuden i visse situationer ret til at bruge magt mv. Det kan du læse mere om i næste afsnit.

Magt- og sikringsmidler
Personalet har ret til at bruge magt, hvis det er nødvendigt for at løse en konflikt. Det gælder dog kun, hvis det ikke er tilstrækkeligt at tale den indsatte til fornuft.

Personalet kan bruge forskellige greb, stave, håndjern, skjolde, peberspray og tåregas. Det er dog i praksis ikke så ofte, at personalet bruger magt.

Man kan også blive anbragt i sikringscelle. Det kan f.eks. være, hvis man har været voldelig eller truende. Sikringscellen er en helt nøgen celle med en seng, hvor man kan spænde den indsatte fast med bælte og fod- og håndremme.

Bliver man anbragt i sikringscellen og fikseret, skal der straks tilkaldes en læge, og der skal være en vagt til stede hele tiden.

Ret til oplysning  
Du har altid ret til at udtale dig om din egen sag, før den behandles. Du har også ret til at få kopi af det skriftlige materiale, der findes i sagen, og komme med din kommentar til det.

Du har krav på et skriftligt svar på afgørelser, der går dig imod.

Der er dog særlige regler på nogle områder. Du har bl.a. ikke ret til at se dokumenter om, hvorfor du bliver indsat i et bestemt fængsel, flyttet mellem fængsler eller udelukket fra fællesskabet. Du kan derfor heller ikke altid få en fuld begrundelse for beslutningen.

Hvis du vil klage
Du kan klage over nogle af kriminalforsorgsområdets afgørelser til Direktoratet for Kriminalforsorgen. Hvis der kan klages over en afgørelse, skal du orienteres om det, når du får besked om afgørelsen. Du skal klage senest to måneder, efter du har modtaget afgørelsen.

Kriminalforsorgsområdets og direktoratets afgørelser kan kun i nogle tilfælde indbringes for Folketingets ombudsmand. Ombudsmanden kan ikke selv ændre en afgørelse, men kan bede kriminalforsorgsområdet eller direktoratet om at se på sagen igen. Ombudsmandens henstillinger vil i praksis blive fulgt.

I nogle sager kan du gå til retten. Det gælder bl.a. spørgsmål om

  • beregning af straffetiden
  • afslag på prøveløsladelse efter afsoning af to tredjedele af straffen
  • visse afgørelser om dine forhold i fængslet, fx hvis du har fået konfiskeret ting af større værdi.

Tavshedspligt  
Alle ansatte har tavshedspligt. Det gælder både personalet i fængsler og arresthuse, de ansatte i KiF, f.eks. tilsynsførende, og personalet i direktoratet. Det betyder bl.a., at de ikke må give oplysninger om dig videre til f.eks. din familie, medmindre du selv har givet dem tilladelse til det.

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk