Løsladelse

Når man er idømt en ubetinget fængselsstraf, afsoner man enten hele straffen eller kun en del af den. I 2014 var det over halvdelen af alle løsladte, der afsonede hele deres straf, mens resten blev løsladt på prøve, før straftiden udløb. Fordelene ved en prøveløsladelse er dels, at Kriminalforsorgen kan støtte og kontrollere den dømte efter løsladelsen, og dels, at tanken om at skulle afsone reststraffen kan motivere den dømte til ikke at begå kriminalitet på ny.

Prøveløsladelse
Mange indsatte bliver løsladt på prøve, når 2/3 af deres straf er afsonet. Det er dog kun, hvis straffen er på mindst 2 måneder.

I visse tilfælde kan indsatte blive prøveløsladt efter at have afsonet det halve af deres straf. Det kan blandt andet være, hvis de under afsoningen har gjort en særlig indsats for at undgå at komme ud i ny kriminalitet, for eksempel ved at deltage i behandling for et narko- eller alkoholmisbrug.

Livstidsdømte kan tidligst prøveløslades, når 12 år af straffen er udstået.

Det er kriminalforsorgsområdet eller Direktoratet for Kriminalforsorgen, der afgør, om den indsatte bliver prøveløsladt. Hvis man skønner, at der er fare for, at den indsatte vil begå ny kriminalitet, kan en prøveløsladelse nægtes.

Ved prøveløsladelsen fastsættes en prøvetid. Hvis man begår ny kriminalitet i prøvetiden, vil resten af straffen kunne indgå i en samlet ny straf.

I nogle tilfælde kan man kun blive prøveløsladt på vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen. Desuden kan der være særlige vilkår om f.eks. behandling for narko- eller alkoholmisbrug. Hvis man overtræder disse vilkår for prøveløsladelse, og der er risiko for fornyet kriminalitet, kan Kriminalforsorgen bestemme, at den dømte skal tilbage til fængslet (genindsættes).

Løsladelse fra varetægt
Varetægtsfængsling kan være en alvorlig social og psykisk belastning for den enkelte, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan Kriminalforsorgen kan understøtte, at der sker den bedst mulige løsladelse fra varetægt.

Kriminalforsorgen skal vejlede og bistå de varetægtsfængslede for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige ulemper, der følger af varetægtsopholdet. Kriminalforsorgen skal i denne forbindelse bl.a. formidle kontakt til personer, institutioner og myndigheder, der kan yde bistand. Det kan f.eks. være hjælp til at søge hjælp til betaling af egen bolig under opholdet i varetægt, så den varetægtsfængslede har en bolig at vende tilbage til. Kontakten til andre myndigheder bygger som udgangspunkt på, at den varetægtsfængslede giver samtykke til, at der udveksles oplysning.

Der er ikke en lovgivningsmæssig forpligtigelse til at udarbejde handleplaner for de varetægtsfængslede. Kriminalforsorgen har imidlertid besluttet, at der også skal oprettes handleplaner for varetægtsfængslede. I handleplanen indskrives først oplysninger fra modtagelsessamtalen, og handleplanen kan derefter udbygges, efterhånden som den indsattes situation og behov for indsatser afdækkes.

Det er retten eller politiet, der træffer afgørelse om, hvorvidt en varetægtsarrestant skal løslades. Hvis en varetægtsarrestant løslades i forbindelse med et retsmøde, har han/hun ret til umiddelbart at forlade stedet.

Kriminalforsorgen sørger for, at varetægtsfængslede ved indsættelsen får udleveret kontaktoplysninger på kommune, KiF og andre myndigheder, så de ved løsladelse ved, hvor de kan søge hjælp og støtte.

Kriminalforsorgen arbejder endvidere på, at alle samarbejdsaftaler med kommunerne også kommer til at omfatte de varetægtsfængslede, således at det præciseres, hvor i kommunen Kriminalforsorgen skal henvende sig, når der er behov for en indsats for denne gruppe af klienter.

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk