Fængslet

Fængslet
Der er tre typer af fængsler. De kaldes åbne fængsler, lukkede fængsler og arresthuse.

Åbne fængsler
Det hedder åbne fængsler, fordi der ikke er mure og låste porte uden om fængslet. Hvis din far eller mor er i et åbent fængsel, er der mere frit end i andre fængsler. Åbne fængsler er normalt for folk, der skal være i fængsel i højst fem år.

For at være komme i et åbent fængsel skal man overholde de regler, som fængslet har lavet. Man må f.eks. ikke gå uden for fængslets område. Hvis man ikke overholder fængslets regler, kan man blive flyttet til et lukket fængsel.

Lukkede fængsler
Det hedder et lukket fængsel, fordi alle porte og døre er låst hele tiden. De lukkede fængsler kan bruges til folk, som skal være længe i fængsel. Lukkede fængsler er også til folk, som ikke skal så lang tid i fængsel, men som har overtrådt reglerne, mens de har siddet i et åbent fængsel.

Arresthuse
Hvis din far eller mor er i et arresthus, er det nok, fordi politiet er ved at finde ud af, om din far eller mor har lavet noget kriminelt. Noget, der er så alvorligt, at man kan komme i fængsel for det. Det hedder varetægtsfængsling.

Arresthuse er ikke beregnet til, at man skal være der så længe. Men det kan godt blive til nogle måneder. Der er ikke så meget at lave som i de rigtige fængsler. Nogle mennesker sidder også i arresthus, efter de har fået en straf.

Hvad laver man i fængslet?
I et fængsel skal man arbejde eller gå i skole. Så har din mor eller far noget at lave, og så kan de bedre klare sig, når de ikke skal være mere i fængslet.

Arbejde og skole
Der er værksteder og skoleklasser i de fleste fængsler. I værkstederne laver man måske gartnerarbejde, møbler eller andre ting, som forskellige folk kan bruge. Det kan også være, man er med til at lave mad eller gøre rent. Man får løn for arbejdet, men ikke så meget.

Når man har været i fængsel længe, og man klarer sig godt, kan man måske få lov til at arbejde eller gå i skole uden for fængslet.

Hvis din far eller mor er i fængsel, fordi politiet er ved at undersøge, om din far eller mor skal have en fængselsstraf, så behøver han eller hun ikke arbejde eller gå i skole. (Man kalder det varetægtsfængsel, hvis folk er i fængsel, mens politiet undersøger sagen.

Hvis man er syg i fængslet, skal man ikke arbejde. I stedet får man hjælp.

Fritid
I fritiden kan din far eller mor dyrke sport, lave sin hobby eller hygge sig med de andre i fængslet. Man kan spille fodbold, billard, badminton, bordtennis, volleyball og dyrke motionstræning. I nogle fængsler kan man også være med i sportsturneringer sammen med almindelige klubber. Nogle steder kan man også lave træsløjd, læder-arbejde og keramik.

I nogle fængsler er der et bibliotek. Nogle steder bliver de indsatte kørt til kommunens bibliotek, eller der kommer en bogbus til fængslet.

Penge
Din far eller mor får penge for at arbejde i fængslet eller gå i skole. Din far eller mor får også penge til at købe mad og andre ting, de har brug for i dagligdagen, for eksempel shampoo og vaskepulver.

Cellen
Din far eller mor har sikkert sin egen celle. Den mindste celle er ca. syv kvadratmeter. Det vil sige, at der er plads til en seng, et skrivebord, et tv og et lille skab eller nogle hylder.  I nogle celler er der også toilet og bad.
I et fængsel må man gerne have nogle af sine egne ting med – for eksempel tøj, bøger og billeder.

Mad i fængslet
Når man er i fængsel, skal man selv købe ind og lave mad. Man kan enten købe det i en forretning i fængslet eller bestille det hos en købmand, som så kommer med det. I de fleste fængsler laver man maden i nogle fælles køkkener. I arresthusene bliver maden serveret. Maden bliver lavet i køkkener på Statsfængslet ved Sønder Omme og Statsfængslet i Jyderup.

Besøg mor eller far
Hvis din far eller mor har været i fængsel et par uger eller mere, må han eller hun måske gerne få besøg. Men så skal din far eller mor spørge fængslet om lov. Det er din far eller mor, som skal invitere.

Hvis du kan komme på besøg, skal I for det meste være i et særligt rum. I nogle af de åbne fængsler kan man få besøg på sin celle.

Det er meget forskelligt, hvordan der ser ud i besøgsrummene, men der er gerne lidt legetøj, man kan låne, eller bøger man kan læse i. I nogle fængsler er der legepladser. Du og dine ting vil blive undersøgt, før du får lov at komme ind i besøgsrummet.

Udgang
Når din far eller mor har været i fængsel et stykke tid, kan han eller hun få lov til at besøge familien en gang imellem, hvis det går godt. Det vil sige, hvis der ikke er problemer i fængslet, og hvis din far eller mor tager tilbage til fængslet efter besøget. Hvor lang tid der går, afhænger blandt andet af, hvor lang en straf din far eller mor har fået.

Når far eller mor kommer på besøg hjemme hos familien, siger man, at han er på udgang.

Breve og telefon
Din far eller mor må skrive breve, og du må også gerne sende breve og tegninger. Men hvis din fars eller mors sag stadig undersøges af politiet, kan det godt være, at brevet bliver læst af en politimand, før din far eller mor får det.

I de lukkede fængsler kan man ringe fra en telefonboks, og man må ringe til mennesker, som fængslet har sagt ja til. Det kan godt være, at personalet i fængslet lytter til samtalen. Det kan være, din far eller mor ikke må ringe i et stykke tid, fordi politiet er ved at undersøge sagen.

I de lukkede fængsler kan din mor eller far ringe til dig, men du kan ikke ringe til dem.

I de åbne fængsler har man en mobiltelefon på cellen, som man låner af fængslet.

Mobiltelefon
Din far eller mor må ikke have mobiltelefon med i fængslet. Du må heller ikke have mobiltelefon med, når du besøger din far eller mor.

Hvornår kommer man ud?
Din far eller mor kommer ud af fængslet, når straffen er afsonet. Man siger, at de bliver løsladt.

Men måske kommer de ud før. Det kommer an på, hvordan det går for din far eller mor i fængslet, og hvordan de kan klare sig, når de ikke er i fængsel. Mange bliver løsladt, når 2/3 af tiden er gået.

Hvis man for eksempel skal være i fængsel i tre år, kan man blive løsladt efter to år.
 

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk