Arresthuse

I arresthus sidder især fængslede, der endnu ikke har fået en dom.

Dømte med en kort straf kan også afsone i et arresthus.

Kort over arresthuse

Fakta om arresthuse

Der er 36 arresthuse i Danmark, fordelt over hele landet. I fængslerne i Vridsløselille, Østjylland og Nyborg er der særlige arrestafdelinger. Desuden er Københavns Fængsler et fælles navn for tre arresthuse (Vestre, Blegdammen og Politigården).

I arresthusene, herunder Københavns fængsler, sidder især varetægtsfængslede, hvis sag er under efterforskning eller behandling. Desuden benyttes arresthusene i et vist omfang til afsoning af kortere straffe.

Der er 36 arresthuse samt arrestafdelinger i fængslerne: På Vridsløselille (2), Østjylland og Nyborg. Arresthusene er fordelt over hele landet og har plads til cirka 1150 indsatte. Dertil kommer Københavns Fængsler med plads til cirka 550 indsatte.