Livet bag tremmer

Få nyttig information om at sidde i fængsel – og læs artikler om livet bag tremmerne.

Hvis du skal i fængsel eller kender nogen, der skal, er du sikkert nysgerrig efter at læse om, hvordan livet er bag fængslets høje mure.

Livet i fængsel

Indsatte i Kriminalforsorgen skal arbejde eller gå i skole. Varetægtsarrestanter har ret til at arbejde eller gå i skole, men ikke pligt til det. De indsatte skal være beskæftiget 37 timer om ugen. De arbejder f.eks. på fængslets værksteder, i landbruget, går på produktionsskoler eller følger anden undervisning. Hvis de indsatte følger et behandlingsprogram i fængslet, tæller det også som beskæftigelse. 

I fritiden kan de indsatte dyrke sport, se tv, spille spil, læse mv. De indsatte i fængslerne skal selv købe ind hos fængslets købmand, lave mad, vaske op, gøre rent og vaske tøj. I arresthusene får de indsatte dybfrostmad.

Læs artikler om livet i fængsel:

Forsøger at bevare familien hel
Vi vil helst ikke se jer igen!
Et fængsel i fængslet
Fremtiden begynder i arresten
Nu stoler jeg på andre igen

Regler og rettigheder

Information om afsoning af frihedsstraf
Information om anholdelse og varetægtsfængsling

Fakta om indsatte

  • I Danmark er der 65 indsatte pr. 100.000 indbyggere
  • Der er i alt 4.100 pladser i fængsler og arresthuse.
  • Hver dag afsoner ca. 2.230 mennesker i fængsel.
  • Hver dag sidder ca. 1.200 i varetægt.
  • Hver dag sidder ca. 155 kvinder i fængsler og arresthuse.
  • Hver dag sidder ca. 20 unge under 18 år i fængsel eller arresthus (det svarer til 0,6 % af det samlede antal indsatte)
  • 22 % af de indsatte har en anden etnisk baggrund end dansk
  • Hvert år indsættes i alt 17.200 mennesker i fængsel eller arresthus.

 

 

Danmarks fængsler

  • 5 lukkede fængsler med 920 pladser
  • 8 åbne fængsler med 1380 pladser
  • Ellebæk for frihedsberøvede asylansøgere med 118 pladser.

 

 

Det koster fængslet

  • Lukkede fængsler: 1.975 kr. pr. døgn
  • Åbne fængsler: 1.160 kr. pr. døgn
  • Arresthuse: 1.015 kr. pr. døgn.


 

Nyhedsliste