Politiet og domstolene kan frihedsberøve borgerne gennem anholdelse, varetægtsfængsling eller en fængselsdom. Frihedsberøvelsen sker normalt i et fængsel eller et arresthus. Det er Kriminalforsorgen, der driver fængsler og arresthuse i Danmark.
Kriminalforsorgens rolle er at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det gælder både frihedsstraffe og andre straffe, fx betingede domme og domme til samfundstjeneste.