Økonomi

Budget på 2,9 milliarder

 

Kriminalforsorgens budget er en del af statsbudgettet og dermed omfattet af Folketingets styring af finanserne. Kriminalforsorgen er en del af Justitsministeriet, og økonomien styres og koordineres med politiets og domstolenes budgetter.
 


 

I 2009 var Kriminalforsorgens budget cirka 2,9 milliard kroner.
Styringen af økonomien er decentral, så de enkelte institutioner er ansvarlige for deres eget budget. På forhånd er der beregnet et forventet antal opholdsdage for de enkelte arrester og fængsler. Hvis antallet bliver anderledes end forventet, får institutionen sin bevilling reguleret ved årsskiftet.
 

Fordelingen af udgifter afspejler, at Kriminalforsorgens institutioner er bemandet døgnet rundt, mens kontorerne og uddannelsescenter kun er bemandet i dagtimerne. Prisen pr. fangedag var i 2008

  • i lukkede fængsler 1973 kr.
  • i Københavns fængsler 1606 kr.
  • i åbne fængsler 1158 kr.
  • i arresthuse 1013 kr.

Gennemsnitsprisen for en fangedag var 1370 kr.
 

Nyhedsliste