Indsatte og jurastuderende på skolebænken sammen

Der er stillet borde op på gangen med plads til, at der kan sidde 24 mennesker omkring. Dørene til undervisningslokalet er låst, men det mærker man ikke på stemningen, der er fri og diskuterende. Ni af de 20 studerende har afleveret deres mobiltelefoner og computere ved indgangen til fængslet og er blevet visiteret. De er jurastuderende og er normalt ikke sat bag lås og slå modsat de 11 andre studerende, der er indsatte og kommer fra både den åbne og den lukkede del af Søbysøgaard Fængsel.

Sammen bliver de undervist i et valgfag på jurastudiet om kriminalitet, straf og kriminalpræventive strategier.

Fuld koncentration
Efter kort tid sidder alle klar med bøger og noter. Læreren, kriminolog Linda Kjær Minke, deler dagens powerpoints ud i form af papir. Her er ingen fremviser, ingen computere og ingen telefoner. Det er undervisning på oldschoolmaner med pen og papir. Og en opmærksomhed, Linda sjældent ser, når hun underviser på universitetet, hvor mobiltelefoner og computere trækker en stor del af koncentrationen fra de studerende.

”Til næste gang skal I læse om rockerbande-kriminalitet,” siger Linda, og remser en række sider op, de skal læse. En ung fyr med kasket i nakken konstaterer, at det er temmelig mange sider.

I programmet er der et punkt, der hedder kage. Tidligere har de indsatte fra den åbne del af fængslet også bidraget, men der er kommet restriktioner. Derfor har Linda været omkring en bager på vejen hertil.

”Hvad har I da puttet i den,” spørger en af pigerne fra jurastudiet de indsatte med et skævt smil.

”Kunne I da ikke mærke det sidst,” lyder svaret.

Tonen er afslappet mellem de studerende og de indsatte. Man må godt drille hinanden med kriminalitet kontra livet uden for murene. Det bliver ikke bare praktiseret i pauserne, men er også en væsentlig del af undervisningen, at de jurastuderende teoretisk har styr på, hvordan man straffer og hvornår, mens de indsatte ved en masse om, hvordan straffen opleves og hvordan den påvirker dem.

Inspirerer hinanden
Linda Kjær Minke fortæller om eksamen, som de gruppevis skal lave synopsis om. Hun har været lidt bekymret for, om de studerende selv ville få grupperne blandet, så der både var inside og outside studerende i alle grupper. Men hendes bekymringer bliver gjort til skamme. De emner, der er valgt er radikalisering/rockerbandekriminalitet, resocialisering, alternativer til straf og symbolpolitik, og de studerende har blandet sig, så det samspil, hun gerne vil have, opstår helt af sig selv.

Linda blev oprindeligt inspireret til blandingen af kriminelle med ikke-kriminelle for en del år siden, da hun på Pension Skejby undersøgte, hvordan det fungerede, når beboerne var blandet med ustraffede, hvor de fleste af de ustraffede er studerende.

”Da jeg besøgte Pension Skejby, kunne jeg se, at beboerne blandede sig med hinanden uafhængigt af om de var straffet for kriminalitet eller ej , og beboerne fortalte, at de inviterede hinanden ud på deres uddannelsesinstitutioner til rundvisning, fredagsbar og andre arrangementer,” fortæller Linda Kjær Minke.

På en konference i Chicago i 2012 stødte hun på begrebet inside-out, hvor studerende og indsatte blev undervist sammen i et fængsel. Det er et tiltag, der breder sig både i USA og rundt i Europa. Hun syntes, at det lød rigtig spændende og tog en uddannelse i USA som instruktør. Der gik noget tid før faget blev godkendt som valgfag og kunne udbydes på den juridiske bacheloruddannelse. Det var afgørende, at også indsatte fik eksamensbevis og der ikke var nogen formel forskel på at være inside eller outsidestuderende. Selv om de indsatte sjældent har en kompetencegivende uddannelse, fik de mulighed for at søge optagelse via tompladsordningen, hvor Linda vurderede kompetencerne på de indsatte, fængslet indstillede. På denne baggrund blev de 12 inside studerende optaget.

”De indsatte har jo mange andre kompetencer. De har indsigt i, hvad der virker af kriminalpræventive tiltag og de har indsigt i straffens virkninger. Faget handler om kriminalitet, straf og kriminalpræventive strategier, og de er qua deres erfaringer eksperter på de områder,” siger hun.

”Uddannelse er et af de kriminalpræventive håndtag, vi kan trække i, fordi vi ved, at det kan være vejen ud af kriminalitet. Min forskning omkring Pension Skejby viser, at det med at integrere indsatte med ikke-kriminelle, har en positiv indflydelse på recidiv for de indsatte frem for når de er isolerede og overladt til hinandens selskab,” fortæller Linda Kjær Minke.  Med denne model bliver de både blandet og får uddannelse, siger hun. Fængslet Søbysøgård syntes, at projektet lød interessant og indvilligede i at samarbejde om at udbyde kurset i fængslet.

Teorien suppleret med virkelighed
”Det lød som verdens mest spændende fag,” fortæller Clara om baggrunden for, at hun som jurastuderende søgte om optagelse.

”Jeg får noget andet ud af det end på universitetet. Det er en spændende sammensætning af praksis og teori. Jeg får virkelig udvidet min horisont,” supplerer Hasina.

Jean-Pierre er blandt de indsatte, der får undervisning. I pausen får han en snak med Linda Kjær Minke om andre kurser han kan følge.

”Jeg har fundet ud af, at det er meget stimulerende for mig. Jeg får en dybere forklaring og forståelse for de store perspektiver i, hvorfor man straffer som man gør. Og det giver en større motivation, at der er almindelige studerende med. Man kommer lige som ud af sin æske.”

Diskussion: Hvorfor straffer vi
Efter pausen går Linda Kjær Minke videre med dagens tekst: Hvad er formålet med straf? Under diskussionen om nytteværdien af straf foreslår en af de indsatte, at det kunne være fint at lave en tænketank, hvor der sidder folk med fra begge sider, for at se, hvordan man kan få folk til at komme videre.

”De fleste herinde er ikke uskyldige, men vi ved godt, hvad der skal til for, at vi kan komme videre. For eksempel er det svært at få folk op i gear, hvis de har ligget i dvale, mens de har været her. Vi får blandt andet ikke lov til at tage en håndværksuddannelse herinde, fordi de mener, at den bliver forældet, inden vi kommer ud. I stedet går folk helt i stå. Det giver ingen mening”, siger han.

De diskuterer også, hvordan man i højere grad kan sikre, at fængselsbetjentene fungerer som rollemodeller.

”De er utrolig spørgelystne, og de diskuterer meget. Normalt skal man hive ting ud af studerende, men her snakker de i munden på hinanden. Der er en meget stor rummelighed og imødekommenhed blandt de studerende og de er meget trygge i hinandens selskab,” fortæller Linda, der er tilfreds med, at hun i dag når at gennemgå pensum til tiden.

”Det her kursus viser, at man gerne vil hinanden og det kan bringe noget rigtig godt med sig. Så er der håb forude i forhold til resocialiseringen. For den stopper jo ikke, når de indsatte kommer ud af fængslerne. Samfundet skal også tage imod dem,” siger Linda Kjær Minke, der også håber, at de indsatte får blod på tanden i forhold til at få taget en uddannelse. Ikke nødvendigvis en jurauddannelse eller en boglig uddannelse, men at de har fået et positivt indtryk af læring.

Rundvisning på cellen
Dagens undervisning slutter af med en rundvisning i fængslet. De indsatte fra både den lukkede afdeling og den åbne afdeling viser deres medstuderende deres celler, opholdsrum og deres træningsrum.

Efter rundvisningen skilles de studerende bogstaveligt talt i porten. De jurastuderende går tilbage i friheden, mens de indsatte tager deres lektier med ind på cellerne, så de kan forberede sig til næste uges undervisning. De fik jo en hel del lektier for.

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk