Løsladte skal have nedsat gæld

Mange indsatte bliver løsladt til en usikker boligsituation, arbejdsløshed og en stor gæld til det offentlige. Oven i hatten er reglerne sådan i Danmark, at domfældte skal hæfte for de omkostninger, der har været i forbindelse med behandlingen af deres straffesag.

Det betyder, at de fleste, der forlader fængslet, er gældsat, men måske kan fremtidige løsladte snart se frem til et mindre bekymringsfyldt liv på den anden side af tremmerne.

Nu anbefaler Udvalget om forebyggelse og resocialisering nemlig justitsministeren at indføre en ordning om eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager. Ordningen skal give dømte kriminelle en bedre chance for et liv uden kriminalitet – for som tidligere straffet på kontanthjælp kan det være fristende at begå kriminalitet igen for at kunne betale sin gæld.

"Når man i Danmark selv skal betale omkostningerne i sin straffesag, skyldes det populært sagt, at man selv skal betale for det rod, man har lavet. Det princip bakker jeg op om. Men jeg er ikke blind for, at det i nogle tilfælde betyder, at domfældte slæber rundt på en gæld, som de reelt ikke har mulighed for at afdrage på, og som hindrer en kriminalitetsfri tilværelse med bolig, uddannelse og arbejde," siger tidligere justitsminister Karen Hækkerup, der er positiv over for en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger, i en pressemeddelelse.

Beløb skal være overkommeligt
Udvalget om forebyggelse og resocialisering anbefaler den såkaldte betalingsevnemodel, der tager hensyn til den løsladtes økonomiske situation. Personen skal altså betale et beløb per måned, der er overkommeligt og overskueligt, og kun dække udgifter til den beskikkede forsvarer og ikke til øvrige sagsomkostninger.

"Regeringen vil meget gerne se på, om vi i nogle tilfælde skal eftergive sagsomkostninger. For mig er det afgørende, at vi får fat i dem, som reelt gerne vil leve en tilværelse uden kriminalitet. Vi vil drøfte en konkret ordning med satspuljepartierne og håber på deres opbakning," siger Karen Hækkerup, der forlod ministerposten den 10. oktober.

Regeringen nedsatte i maj 2014 Udvalget om forebyggelse og resocialisering som en del af flerårsaftalen om Kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016. Udvalget, som Kriminalforsorgens direktør Johan Reimann er formand for, skal se på, hvordan den eksisterende forebyggelses- og resocialiseringsindsats kan nytænkes, fokuseres og omprioriteres, så Kriminalforsorgen kan opnå endnu større udbytte og effekt af ressourcerne.

Artiklen er skrevet på baggrund af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.


Læs pressemeddelelse

 

 

E-bladet

<!--@ParagraphImageTitle-->

Nu må Kriminalforsorgen køre med blå blink

September  2014
Udgave 12"

 

Læs mere

Kriminalforsorgens eblad udkommer 7 – 8 gange om året, og fortæller om stort og småt indenfor kriminalforsorgens område. Samtidig kan du finde de væsentligste nyheder her på kriminalforsorgens hjemmeside.

Du kan tilmelde dig ebladet her.

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk