Behandlingsdømte

KiF koordinerer arbejdet mellem de forskellige myndigheder, som har at gøre med personer, der er dømt til behandling eller en anden psykiatrisk foranstaltning.

Hvem idømmes foranstaltningsdomme/behandlingsdomme?
Hvis en person på gerningstidspunktet var utilregnelig på grund af sindssygdom eller lignende, straffes personen ikke. I stedet vil retten normalt beslutte, at der skal idømmes en psykiatrisk særforanstaltning, der har til formål at forebygge lovovertrædelser i fremtiden.

Hvad er en foranstaltningsdom/behandlingsdom?
De psykiatriske særforanstaltninger kan inddeles i tre hovedgrupper:

  • Dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling 
  • Dom til behandling i psykiatrisk afdeling 
  • Dom til ambulant behandling ved psykiatrisk afdeling.

Dom til anbringelse indebærer, at den anbringelsesdømte indlægges på en (rets)psykiatrisk afdeling og ikke kan udskrives, før retten ændrer foranstaltningen til en mindre indgribende, f.eks. en behandlingsdom. En særlig variant af en anbringelsesdom er dom til anbringelse på Sikringsafdelingen i Slagelse, der anvendes over for meget farlige, sindssyge personer.

Dom til behandling indebærer, at den dømte som udgangspunkt indlægges på en psykiatrisk afdeling, men herefter er det overlægen, der træffer beslutning om udskrivelse til fortsat ambulant behandling (og tilsyn af Kriminalforsorgen), ligesom overlægen sammen med kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om, at patienten skal genindlægges. 

Dom til ambulant behandling indebærer ikke ophold på en psykiatrisk afdeling, men alene ambulant psykiatrisk behandling, således at den dømte er forpligtet til at møde til behandling i det omfang, der bestemmes af den pågældende afdelings overlæge (og tilsyn af Kriminalforsorgen). Som hovedregel vil dommen åbne mulighed for, at overlægen sammen med Kriminalforsorgen kan træffe bestemmelse om indlæggelse.

Hvilke myndigheder er involveret?
Der er flere myndigheder involveret i arbejdet med foranstaltningsdømte/behandlingsdømte. Det drejer sig om Kriminalforsorgen, psykiatrien, statsadvokaten, kommunen og eventuelt bostedet, hvis den dømte bor der.

Kriminalforsorgen har til opgave at være koordinerende og formidlende instans i forhold til den psykiatriske afdeling, kommunen, bostedet og statsadvokaten.

Kontakt mellem Kriminalforsorgen og behandlende overlæge er vigtigt, især i forbindelse med indlæggelse og udskrivning, men også løbende da Kriminalforsorgen og behandlende overlæge kan træffe afgørelse om indlæggelse i de tilfælde, hvor dommen giver mulighed herfor.

Tilsynsmyndigheden skal tage initiativ til at koordinere handleplaner med kommunen med henblik på at understøtte en langsigtet indsats og sikre kontinuitet i samarbejdet over for fælles klienter. Tilsynsmyndigheden skal således tage kontakt til kommunen senest 4 uger efter, at sagen er modtaget i tilsynsafdelingen.

Hvad er tilsyn med foranstaltningsdømte/behandlingsdømte?
Tilsyn med behandlingsdømte har samme formål som tilsyn med andre tilsynsklienter. 

Tilsynsmyndigheden skal dog særligt være opmærksom på, om der er ændringer i den dømtes psykiske tilstand, herunder om den dømte er i risiko for at begå kriminalitet. Især hvis der er tale om sådanne ændringer i den dømtes tilstand, som kan begrunde en indlæggelse, f.eks. stofmisbrug, undlade at tage medicin. Observeres sådanne ændringer, skal tilsynsmyndigheden rette henvendelse til den behandlende overlæge med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt indlæggelse skal iværksættes.

Et egentligt tilsyn omfatter de perioder, hvor den dømte ikke er indlagt på hospital, selv om den dømte registreres som tilsynsklient også i indlæggelsesperioderne. Kriminalforsorgen fører derfor ikke tilsyn med psykisk syge kriminelle, når de er indlagt på psykiatrisk afdeling.

Hvor foregår tilsynet?
Tilsynet sker enten ved at den dømte møder hos tilsynsmyndigheder eller som oftest at tilsynsmyndigheden besøger den dømte på bopælen.

Hvad er en bistandsværge?
Den dømte får af retten en bistandsværge. Værgen skal være med til at sikre, at foranstaltningen ikke varer længere end nødvendigt. Bistandsværgen skal være en person, den dømte har tillid til, f.eks. et familiemedlem.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen | Strandgade 100, 1401 København K | Tlf. 72 55 55 55 | dfk@kriminalforsorgen.dk